|
Norden fra Toppen og Ekspeditioner:
Norden fra toppen, 7 Nordiske "bjerge" 2009-?
Drømmen med projektet er, at få lov til, og mulighed for at dele udendørs oplevelser med så mange som muligt. Tanken bag projektet er at bestige de højeste "bjerge" i de Nordiske lande, men at gøre det en hel masse mennesker sammen. Vi skal opleve vores storslåede natur i fællesskab. Grønland og Færøerne er inkluderet, da vi er i et rigsfællesskab. Du er inviteret med og første "bjerg" er Yding skovhøj i Danmark. Oplevelser er skal deles og skabes sammen. Vil du med så LÆS OBS. pga barsel bliver næste topbestigning først i 2011-2012
Verdens vakreste skitur på (Antarktis) 2007-2008
Vi var tre skønne damer på "Verdens smukkeste skitur". De to norske kvinder Randi Skaug og Kristin Moe-Krohn samt undertegnede. Verdens vakreste skitur startede d. 4 dec 2007 ved Patriot Hills på Antarktis, derfra gik vi 270 km på ski gennem The Sentinel Range og Ellsworth bjergkæden til det højeste bjerg. Mount Vinson, 4897 moh. Nytårsaften stod vi på toppen af Antarktis højeste bjerg. Der er aldrig nogen der har gået denne smukke tur før, og jeg er første danske kvinde der har besteget Mount Vinson. Det var spændende at opleve uberørte Antarktis samt at være tre kvinder sammen 24 timer i døgnet. Læs meget mere på www.verdensvakresteskitur.com
Bestigning af Mount Elbrus (Rusland) 2006
I august måned 2006 drog vi, 3 kvinder (Danna Corke, Ulla Jessen og undertegnede) mod Kaukasus i Rusland for at bestige Europas højeste bjerg, Mount Elbrus 5642 moh. Det lykkedes os at komme på toppen og det var en fantastisk tur. Området var præget en blanding af turisme og fattigdom. En verden der stod i skarp kontrast til vores danske hverdag.
Dansk Kvindeekspedition (Grønland) 2005
Som de første danske kvinder krydsede Danna Corke og jeg indlandsisen fra vest mod øst. Ca. 650 km tværs henover et af verdens mest ugæstfrie områder. Vores oplevelser har vi skrevet om i bogen "Isdronningerne -To kvinder med et mål".
Bestigning af Mount Aconcagua (Argentina) 2005
Sammen med Danna Corke drog jeg til Argentina for at prøve kræfter med verdens højeste bjerg udenfor Himalaya bjergkæden, Mount Aconcagua 6942 moh. Det var en fantastisk udfordring, desværre så lykkedes det ikke at komme på toppen. Dels pga. dårligt vejr og dels pga. frost i mine fødder. Topforsøget er beskrevet i bogen "Isdronningerne -To kvinder med et mål".
|